H.M. Dronningens 40-års Regeringsjubilæum.

Ved Frederik 9.’s død den 14. januar 1972 overgik tronen til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. Tronskiftet blev bekendtgjort den 15. januar fra balkonen på Christiansborg Slot af statsminister Jens Otto Krag.

Program

Tirsdag den 10. januar
FOLKETINGET
Kl. 12.15
Regentparret, Kronprinsparret og H.K.H. Prins Joachim modtages i Folketinget med efterfølgende reception i anledning af H.M. Dronningens 40-års Regeringsjubilæum.
Læs mere om arrangementet på Folketingets hjemmeside.

PRESSEMØDE OG FOTOGRAFERING
Kl. 16.00      
Pressemøde med H.M. Dronningen i Riddersalen, Christian IX's Palæ, Amalienborg. H.M. Dronningen vil sammen med H.K.H. Prinsgemalen indledningsvis stille op til fotografering for pressen, hvorefter pressemødet med Dronningen begynder.

Onsdag den 11. januar
UDSTILLINGSÅBNING FREDERIKSBORG
Kl. 11.00
Regentparret og Kronprinsparret overværer åbningen af udstillingen ”Regent i 40 år – Dronning Margrethe 1972-2012” på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Udstillingen er retrospektiv og fortæller historien om Dronningens rolle som regent. 

UDSTILLINGSÅBNING PÅ AMALIENBORG
Kl. 15.00
Regentparret, Kronprinsparret og H.K.H. Prins Joachim overværer åbning af udstillingen ”Kongelig Galla” på Amalienborg Museet i anledning af H.M. Dronningens 40-års Regeringsjubilæum.
Udstillingen viser Dronningens gallakjoler fra 1960-erne og frem til i dag.

Lørdag den 14. januar
KRANSELÆGNING
Kl. 09.50      
Den kongelige familie ankommer til Roskilde Station i særtog med Kongevogn

Kl. 10.00
Kranselægning ved monumentet for Kong Frederik IX’s og Dronning Ingrids grave, Roskilde Domkirke

KARETKØRSEL
Kl. 12.40      
Karetkørsel fra Amalienborg via Strøget med eskorte af Gardehusarregimentet til Københavns Rådhus

Ruten for karetturen er som følger:
Amalienborg
Bredgade
Fredericiagade
Store Kongensgade
Kgs. Nytorv
Strøget
Rådhuspladsen

Se ruten på kort

Se oversigtskort med aktiviteterne langs karetruten den 14. januar

MODTAGELSE PÅ KØBENHAVNS RÅDHUS
Kl. 13.00      
Officiel modtagelse på Københavns Rådhus
Underholdning i Rådhushallen, Regentparret træder ud på balkonen.

FESTFORESTILLING I DR's KONCERTHUS
Kl. 20.00      
Festforestilling. 
En række kunstnere vil sammen med DR SymfoniOrkesteret og DR's kor, under ledelse af dirigent Markus Lehtinen, underholde.
Regentparret gå kur mellem 1. og 2. akt 

Søndag den 15. januar
STATSRÅD
Kl. 10.00      
Statsråd på Christiansborg Slot, Statsrådssalen

Kl. 10.40      
Overrækkelse af gave fra Regering og Folketing i Christian IX’s Gemak, Christiansborg Slot.

VAGTSKIFTE
Kl. 12.00      
Vagtskifte Amalienborg
Den kongelige familie træder ud på balkonen, Christian IX’s Palæ, Amalienborg

FROKOST
Kl. 12.45      
Frokost med Kronprinsparret som værter for udenlandske gæster og familien i Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg.

FESTGUDSTJENESTE SLOTSKIRKEN
Kl. 15.00      
Festgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke

GALLATAFFEL PÅ CHRISTIANSBORG
Kl. 20.00      
Gallataffel på Christiansborg Slot for det officielle Danmark, udenlandske gæster og familien

Fredag den 27. januar
Kl. 17.00      
Regentparret er til stede ved fernisering i forbindelse med udstillingen ”Farvens Sjæl – Dronning Margrethe 2.s kunst” på Arken. 

I januar 2012 er det 40 år siden Kong Frederik IX døde og overlod den danske trone til daværende Tronfølger Margrethe. Her tegnes et portræt af kongen og dennes regeringsperiode.
I 1972 kunne Frederik 9. have fejret sit 25-års regeringsjubilæum, hvis ikke han var død den 14. januar, ca. tre måneder inden jubilæet ville være indtruffet.

De knap 25 år Kong Fredrik 9. regerede, er en periode, som næsten er sammenfaldende med tiden mellem to af de afgørende vendepunkter i Danmarks nyere historie: Fra befrielsen fra den tyske besættelse i maj 1945 til folkeafstemningen om landets indtræden i Det Europæiske Fællesskab (nuv. EU) i oktober 1972. En periode i hvilken det danske samfund gennemgik en gennemgribende udvikling som næppe tidligere er set i fredstid: Fra en tid med knaphed på stort set alt til et hidtidigt højdepunkt af almen vækst og velstand; fra landbrugssamfund til industrisamfund; fra standssamfund til en udbredt social udjævning i en højt udviklet velfærdsstat; fra traditionel neutralitet over for stormagterne til medlem af de vestlige demokratiers alliance. En periode som medførte store og dybtgående forandringer af hidtidige former og traditioner.

Som konstitutionel konge var Frederik 9. ikke direkte involveret i noget af dette, men formåede sammen med Dronning Ingrid at tilpasse Kongehuset til den nye tid. Som den første moderne konge og med gehør for både traditionens og tidens krav gennemførte Frederik 9. omstillingen af kongemagten til nu primært at fungere som ceremonielt statsoverhoved og som symbolsk udtryk for nationens enhed og historiske kontinuitet. Den fjernhed og ophøjethed, som Kongehuset havde i arv fra tidligere tider, blev afløst af en udstrakt åbenhed, som passede godt til nye omgangsformer og nye medier. Med en personlig stil præget af djærvhed, umiddelbarhed og spontan venlighed formåede Frederik 9. at komme mange mennesker i 

møde med en uformel optræden uden derved at give afkald på den værdighed, som hører statsoverhovedet til. ”Uformel formalitet” var hans egen definition på den balance mellem nærhed og distance, som det er monarkens vanskelige opgave at praktisere.

En markant begivenhed i Frederik 9.s regeringstid var vedtagelsen efter en folkeafstemning af en ny grundlov og tronfølgelov d. 5. juni 1953, der begge kan ses som en afspejling af samfundets modernisering. Hvor den nye grundlov for første gang indskrev det parlamentariske princip i forfatningens tekst, indførte tronfølgeloven den betingede kvindelige arvefølge, der gjorde den daværende Prinsesse Margrethe til tronfølger.

Frederik 9.s død efter kortvarig sygdom i januar 1972 udløste en udbredt folkelig deltagelse, og ceremoniellet i forbindelse med hans begravelse senere samme måned blev fulgt af hundrede tusinder på gader og veje og endnu flere på tv.

Frederik IX

  • Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg
  • Konge af Danmark 1947 - 1972.
  • Valgsprog: "Med Gud for Danmark."
  • Født 11. marts 1899.
  • Søn af Christian 10. og Dronning Alexandrine, født hertuginde af Mecklenburg-Schwerin.
  • Gift 24. maj 1935 med Prinsesse Ingrid, f. 1910, datter af Kronprins Gustav Adolf, senere Kong Gustav 6. Adolf af Sverige (1882-1973) og Kronprinsesse Margaretha (1882-1920).
  • Børn: Prinsesserne Margrethe (II), Benedikte og Anne-Marie.

Modtagelse i Folketinget
Regentparret, Kronprinsparret og H.K.H. Prins Joachim modtages tirsdag den 10. januar i Folketinget hvor der efterfølgende afholdes reception i anledning af H.M. Dronningens 40-års Regeringsjubilæum.

For at se billeder fra pressemødet klik her 

Program
Kl. 12.10 -

Prins Joachim, Kronprinsparret og Regentparret ankommer til Folketingets Store Trappe, hvor de modtages af Folketingets formand og Præsidiet med flere. 

Kl. 12.15
Møde i Folketingssalen. Tale ved Folketingets formand

Kl. 12.30
Regentparret og den kongelige familie ledes til Samtaleværelset, hvor der skrives i gæstebogen. Folketinget er herefter vært ved en reception i Landstingssalen.

Yderligere information
Læs mere på Folketingets hjemmeside

H.M. Dronningens pressemøde
H.M. Dronningen afholder pressemøde tirsdag den 10. januar kl. 16.00 i Riddersalen, Christian IX's Palæ, Amalienborg. H.M. Dronningen vil sammen med H.K.H. Prinsgemalen indledningsvis stille op til fotografering for pressen, hvorefter pressemødet med Dronningen begynder.

For at se billeder fra pressemødet klik her

Udstillingsåbning på Frederiksborg Slot
Regentparret og Kronprinsparret overværer åbningen af udstillingen ”Regent i 40 år – Dronning Margrethe 1972-2012” på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Udstillingen er retrospektiv og fortæller historien om Dronningens rolle som regent. 

Se billeder fra arrangementet

Udstillingen
Det Nationalhistoriske Museum fejrer H.M. Dronningens Regeringsjubilæum med særudstillingen ”Regent i 40 år – Dronning Margrethe 1972 – 2012”, der fortæller historien om Dronningens rolle som regent. Udstillingen giver blandt andet indsigt i Dronningens officielle rolle og fører publikum gennem de fire årtier med Dronningen som regent. 

Man møder personer, der har været med til at præge landet inden for politik, erhvervsliv, kultur med videre. Hovedudviklingen i hvert årti fortælles på film af de fire statsministre, der tegnede årtierne – Anker Jørgensen, Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen. De fortæller også om deres samarbejde med Dronningen. I anledning af jubilæet har kunstneren Niels Strøbek malet et regeringsjubilæumsportræt, som bliver afsløret i forbindelse med udstillingens åbning. 

Udstillingen er åben den 12. januar - 22. april 2012.

Læs mere: Det Nationalhistoriske Museum  

Portræt af Niels Strøbek
I dag blev et nyt officielt portræt af H.M. Dronningen, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Christian afsløret. Det skete i forbindelse åbningen af jubilæums-udstillingen på Frederiksborg Slot.

Det er den danske maler Niels Strøbek der står bag det store portræt af de tre kongelige, hvor man ser dem iklædt galla ved balkondøren i Riddersalen i Christian den IX’s Palæ på Amalienborg Slot. Portrættet er et officielt portræt af den regerende monark og hendes to efterfølgere, og samtidig en skildring af en familie.

Man møder personer, der har været med til at præge landet inden for politik, erhvervsliv, kultur med videre. Hovedudviklingen i hvert årti fortælles på film af de fire statsministre, der tegnede årtierne – Anker Jørgensen, Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen. De fortæller også om deres samarbejde med Dronningen.

Maleriet er bestilt af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, hvor det skal hænge fremover og indgå i den permanente samling.

Se portrættet

Program
Kl. 10.00-
Gæsterne ankommer

Kl. 10.45
Kronprinsparret ankommer

Kl. 10.55
Regentparret ankommer

Kl. 11.00
Der bydes velkommen, hvorefter der er taler og musikalsk underholdning, Englesalen. Afsløring af Niels Strøbeks maleri. 

Kl. 11.30
Omvisning i udstillingen efterfulgt af reception

Udstillingsåbning på Amalienborg Museet
Regentparret, Kronprinsparret og H.K.H. Prins Joachim overværer åbning af udstillingen ”Kongelig Galla” på Amalienborg Museet i anledning af H.M. Dronningens 40-års Regeringsjubilæum.Udstillingen viser Dronningens gallakjoler fra 1960-erne og frem til i dag.

Se billeder fra arrangementet 

Udstillingen
I anledning af H.M. Dronningens 40-års Regeringsjubilæum åbner Amalienborgmuseet dørene for udstillingen ”Kongelig Galla”. Udstillingen viser et udvalg af Dronningens gallakjoler siden 1960’erne, hvor man får mulighed for at opleve det håndværk, som kjoleskrædderne i tidens løb har mestret i skabelsen af en gallakjole. Publikum kan også se nogle af Dronningens nyeste gallakjoler samt kjoler kendt fra portrætter malet af Preben Hornung, Thomas Kluge og Niels Strøbek.

Udstillingen er åben fra torsdag den 12. januar til søndag den 26. august 2012.  

Læs mere: De Danske Kongers Kronologiske Samling

Program
Kl. 14.15-
Gæsterne ankommer

Kl. 14.50
Prins Joachim ankommer

Kl. 14.55
Kronprinsparret ankommer

Kl. 15.00
Regentparret ankommer

Kl. 15.05
Der bydes velkommen, hvorefter der er musikalsk underholdning, Abildgaardsalen.

Kl. 16.00
Omvisning i udstillingen

Den kongelige familie vil lørdag den 14. januar besøge Roskilde Domkirke, hvor der vil være kranselægning ved monumentet for Kong Frederik 9.’s og Dronning Ingrids grave.

Se billeder fra arrangementet 

Program
Kl. 09.50     
Den kongelige familie ankommer til Roskilde Station i særtog med den kongelige salonvogn. Efter ankomsten kører Regentparret via gågaden til Roskilde Domkirke.

Kl. 10.05
Kranselægning ved monumentet for Kong Frederik 9.’s og Dronning Ingrids grave, Roskilde Domkirke.

Kl 10.20
Den kongelige familie forlader Roskilde Domkirke og kører til Roskilde Station, hvorefter særtoget kører mod København.

Den kongelige salonvogn
Den nuværende kongelige salonvogn blev givet til Hendes Majestæt Dronningen i 2001. Salonvognen var en gave fra DSB i anledningen af Dronningens 60-års fødselsdag året før.

Salonvognen er oprindelig tysk og kørte en kort periode fra slutningen af firserne og ind i halvfemserne som konference- og udflugtsvogn.

Af den oprindelige vogn er der kun vognkassen og en del af undervognen tilbage med en samlet længde på 26,4 meter. Vognen er ombygget på DSB’s egne værksteder. Den nuværende indretning samt materiale- og farvevalg er sket i samarbejde med Dronningen.

Salonvognen er DSB’s ejendom, men bliver stillet til rådighed for Kongehuset.

Kong Frederik 9. og Dronning Ingrids gravmonument
Ved Kong Frederik 9.’s død i 1972 blev kongens kiste placeret i Christian 9.’s kapel. I 1985 blev det ottekantede, udækkede gravmonument opført, tegnet af Inger og Johannes Exner i samarbejde med Wilhelm Wohlert, og kongens kiste blev flyttet hertil. Dronning Ingrids kiste blev ved hendes død i 2000 nedsat samme sted.

Gravmonumentets materialer har symbolsk karakter. Muren er opført af mursten som domkirkens, belægningen er piksten fra Færøerne, og gravstenen er af grønlandsk granit. Den er udført af Erik Heide og har et anker som hovedmotiv. De små bede er tilplantet med karakteristiske planter fra den nordatlantiske del af kongeriget.

Roskilde Domkirke
Roskilde Domkirke blev opført i det 12- og 13. århundrede og har siden 1400-tallet fungeret som kongeslægtens gravkirke. I domkirken er der begravet 20 konger og 17 dronninger.

Deltagere ved kranselægning i Roskilde Domkirke lørdag den 14. januar
H.M. Dronningen
H.K.H. Prinsgemalen
H.K.H. Kronprinsen
H.K.H. Kronprinsessen
H.K.H. Prins Joachim
H.K.H. Prinsesse Benedikte
H.H. Prins Richard
H.H. Prins Gustav
Fr. Carina Axelsson
H.H. Prinsesse Alexandra
Greve Jefferson
H.H. Prinsesse Nathalie
Hr. Alexander Johannsmann
D.M. Dronning Anne-Marie og Kong Konstantin
H.K.H. Kronprins Pavlos
H.K.H. Kronprinsesse Marie-Chantal
H.K.H. Prinsesse Theodora
H.K.H. Prins Philippos

Karettur
Kl. 12.40
Regentparret kører i karet fra Amalienborg til Københavns Rådhus.

Se billeder fra arrangementet 

Ruten for karetturen er som følger:
Amalienborg
Bredgade
Fredericiagade
Store Kongensgade
Kgs. Nytorv
Strøget
Rådhuspladsen

Guldkareten
I forbindelse med karetturen den 14. januar 2012 benyttes Guldkareten, også kaldet ”Kong Christian VIII’s karet”, der er belagt med 24-karats bladguld. Kareten er bygget af karetmager Henry Fife i 1840.

Guldkareten har i H.M. Dronningens regeringsperiode været brugt ved næsten alle nytårskurene. Desuden har kareten været i brug ved 25-års Regeringsjubilæet i 1997 samt ved flere officielle besøg.

Guldkareten er unik i europæisk karetmager-byggeri på grund af dens meget enkle og elegante opbygning.

Den 14. januar er kareten spændt for med seks heste, de såkaldte kladruber, samt to forridere.

Gardehusarernes eskorte af karetkørsel
Gardehusarregimentets Hesteskadron er en særlig militær enhed med den primære opgave at stille beredne eskorter og kommandoer til tjeneste for Regenten i forbindelse med diverse officielle begivenheder som f.eks. statsbesøg, nytårskure og ambassadørmodtagelser.

Eskadronens historie, traditioner og uniformer går tilbage til det Husarregiment, som Kong Frederik 5. oprettede i 1762. I sin nuværende skikkelse råder Hesteskadronen over 70-75 heste og består af to delinger med ca. 40 værnepligtige hver. Desuden er der et antal faste officerer, befalingsmænd, konstabler og civile håndværkere (sadelmager, smed, dyrlæge og musiklærer). I alt omkring 107 personer.

Kort over ruten
Se ruten på kort

Se oversigtskort med aktiviteterne langs karetruten den 14. januar 

Regentparret og den kongelige familie modtages på Københavns Rådhus med efterfølgende reception. I Rådhushallen vil kapelmester Frans Rasmussen dirigere 560 korsangere, akkompagneret af Greve Harmoniorkester og Tivoli-Gardens Musikkorps. De mange korsangere vil synge en nyskrevet jubilæumskantate af Anders Koppel og Niels Brunse. På Rådhuspladsen vil der være opstillet en storskærm, så publikum ude på pladsen kan følge underholdningen i Rådhushallen. Ca. kl. 13.30 trækker dirigent og musikere ud på Rådhuspladsen til fællessang med alle fremmødte.

Se billeder fra arrangementet 

Program
Kl. 12.30-
Gæsterne ankommer

Kl. 12.50-
De kongelige gæster ankommer

Kl. 13.00
Regentparret ankommer i karet

Kl. 13.05
Underholdning i Rådhushallen

Kl. 13.30
Regentparret skriver i Rådhusets gæstebog i Formandens forværelse.

Kl. 13:30
Underholdning på Rådhuspladsen med fællessang

Kl. 13.40
Overborgmesteren holder tale og overrækker byens gave i Festsalen.

Kl. 14.00
Reception.
Under receptionen vil Regentparret træde ud på Rådhusets balkon.

Den kongelige familie overværer festforestilling I DR Koncerthus, hvor der bl.a. fremføres musik, opera og ballet fra de sidste fire årtier.

Se billeder fra arrangementet 

Program
Kl. 18.00 – 19.30
Gæsterne ankommer

Kl. 19.30 -
De kongelige gæster samt udenlandske statsoverhoveder ankommer

Kl. 19.50
Regentparret ankommer

Kl. 20.00
Forestillingens 1. del begynder

Kl. 20.45
1. del slutter. Souper i Foyeren.
Regentparret går kur

Kl. 22.00
2. del begynder

Kl. 22.45
Forestillingen slutter, hvorefter de kongelige og gæsterne forlader Koncerthuset.

Se Gæstelisten.

H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsen deltager i Statsråd.

Læs mere om Statsråd

Program
Kl. 10.00  
    
Statsråd på Christiansborg Slot, Statsrådssalen 

Billede af Statsråd den 15. januar 2012

Overrækkelse af gave fra Regering og Folketing i Christian IX’s Gemak.

Program

Kl. 10.40
Overrækkelse af gave fra Regering og Folketing i Christian IX’s Gemak, Christiansborg Slot.

Folketingets og regeringens gave til H.M. Dronningen
Folketingets formand Mogens Lykketoft og statsminister Helle Thorning-Schmidt har på Folketingets og regeringens vegne søndag den 15. januar 2012 overrakt en gave til H. M. Dronningen i anledning af Dronningens 40-års Regeringsjubilæum.

Gaven er et tæppe, som skal dække gulvet i Christian IX’s Gemak i Repræsentationslokalerne på Christiansborg. Tæppet måler 6 x 6 meter og har Rigsvåbnet som det centrale motiv. Dronningen har selv bidraget til at designe tæppet i samarbejde med kunstneren, Jenny E. Hansen, og sigtet er, at tæppets stærke farver skal spille flot sammen med rummet i Christian IX’s Gemak.

Kronprinsparret er værter ved frokost for udenlandske gæster og familien i Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg. Buffetfrokosten finder sted i Damesalen.

Program
Kl. 12.30-12.40
Den kongelige familie og udenlandske gæster ankommer

Kl. 12.45     
Frokost med Kronprinsparret som værter for udenlandske gæster og familien i Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg.

Gæsteliste
Hendes Majestæt Dronningen
Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen
Hans Kongelige Højhed Kronprinsen
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte
Hans Højhed Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Hendes Majestæt Dronning Anne-Marie
Hans Majestæt Kong Konstantin II af Grækenland
Hans Højhed Prins Gustav zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Fr. Carina Axelsson
Hendes Højhed Prinsesse Alexandra zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Greve Jefferson-Friedrich von Pfeil
Hendes Højhed Prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Hr. Alexander Johannsmann
His Royal Highness Crown Prince Pavlos
Her Royal Highness Crown Princess Marie-Chantal
Her Royal Highness Princess Theodora
His Royal Highness Prince Philippos
Hans Højhed Prins Nikolai
Hans Højhed Prins Felix
Hans Kongelige Højhed Prins Christian
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella
Hans Majestæt Kong Harald V af Norge
Hendes Majestæt Dronning Sonja af Norge
Hans Kongelige Højhed Kronprins Haakon af Norge
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mette-Marit af Norge
Hans Majestæt Kong Carl XVI Gustaf af Sverige
Hendes Majestæt Dronning Silvia af Sverige
Monsieur Thomas Beauvillain
Madame Mie Beauvillain
H.E. Islands Præsident Ólafur Ragnar Grímsson
Fr. Dorrit Moussaieff
H.E. Republikken Finlands Præsident Tarja Halonen
Hr. Pentti Arajärvi
Hofchef, kammerherre Christian Schønau
Ceremonimester, kammerherre, oberstløjtnant Christian Eugen-Olsen

Den kongelige familie deltager i festgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke kl. 15.00.

Se billeder fra arrangementet 

Program
Kl. 14.00-14.30
Gæsterne ankommer

Kl. 14.30-
De kongelige gæster samt statsoverhoveder ankommer

Kl. 14.58
Regentparret ankommer

Kl. 15.00
Festgudstjeneste

Info om Slotskirken
Christiansborg Slotskirke blev opført af arkitekten C.F. Hansen fra 1813 til 1826 i nyklassicistisk stil. Kirken blev ramt af en storbrand i 1992, men efter 4½ års genopbygning blev den genindviet ved H.M. Dronningens 25-års regeringsjubilæum i 1997.

Slotskirken har en lang tradition som ramme om kirkelige ceremonier for kongefamiliens medlemmer. Både Christian 10. og hans tipoldebarn Prins Christian er døbt i kirken, der også har dannet ramme om flere bryllupper.

Igennem århundreder har der været tradition for, at afdøde regenter ligger på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke, inden de føres til deres endelige hvilested i Roskilde Domkirke. Senest har Slotskirken dannet rammen om Dronning Ingrids castrum doloris i 2000.

Blomsterudsmykningen i Christiansborg Slotskirke
Blomsterudsmykningen ved festgudstjenesten i Christiansborg Slotskirke den 15. januar er inspireret af forår og består af en række gule og hvide forårsblomster.

Alteret prydes af en vegetativ blomsterdekoration bestående af gul troldnød fra Fredensborg Slotshave, gule tulipaner og ranunkler samt hvide perlehyacinter og pinseliljer.

Blomsterudsmykningen er blevet til i samarbejde mellem H.M. Dronningen og blomsterdekoratøren ved Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Program for festgudstjenesten
Festgudstjenesten forestås af prædikant Biskop over Københavns stift Peter Skov-Jakobsen og liturg
Kgl. Konfessionarius, biskop Erik Norman Svendsen.

Ved orglet:
Slotskirkens organist Jakob Lorentzen.

Medvirkende:
Københavns Drengekor, Det Kongelige Kantori, under
ledelse af domkantor Ebbe Munk, Holmens Vokalensemble
og medlemmer af Den Kongelige Livgardes Messingensemble.

Når Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige
Højhed Prinsgemalen træder ind i kirken, spilles The
Emperors Fanfare af Antonio Soler.

INTROITUS
Giovanni Pierluigi da Palestrina: Sicut Servus

INDGANGSBØN 

MENIGHEDEN SYNGER
Mel.: Thorvald Aagaard, 1909

Lovsynger Herren, min mund og mit indre!
Sjungende, hjerte, tag Ånden i favn!
Tonerne spille, som stjernerne tindre,
trindt om Jehovas højhellige navn!

Sjæl, kom i hu, at Guds pris du forkynder
tidlig og sent, for han evig er god,
han, som forlader i skok dine synder,
råder på al din elendighed bod.

Løskøbt har han dig blandt Helvedes fanger,
kranser dig yndig, som kongen sin ven,
skænker dig alt, hvad dit hjerte forlanger,
sol-fuglen lig bliver ung du igen.

Højt, som til himlen der findes fra jorden,
vokse vor Herre lod nåden i hast.
Langt, som fra syden der måles til norden,
skilte fra os han vor skam og vor last.

Faderen tager vel barnet til nåde,
så tager trælbårne syndere du,
Gud! for du kender vor skabelses gåde,
støvtråde-værket du kommer i hu.

Menneskeliv er som græssets i enge,
blomsten vi ligne fra isse til fod,
stormene hvine, og bladene hænge
visnet, man ved ikke mer, hvor den stod!

Evigheds-blomst derimod er din nåde,
fryder dem alle, som frygte din magt,
bliver end sent deres afkom til både,
som holde hart ved dit bud og din pagt.

Herren, vor Herre, han troner i Himlen
enevoldskonge er han over alt.
Stjernerne lig er om højsædet vrimlen,
høvdingeskaren, blandt tjenere talt.

Lover ham, engle! som herlig udretter
ærinde hans, alt som ordene lød.
Priser ham, kræfter! som fluks iværksætter,
hvad med et vink kun den vældige bød!

Lovsynger Herren, hans værker i klynge,
verdener alle! thi riget er hans.
Glæd dig, min sjæl! til for evig at synge
Skaberens pris, hvor han troner i glans!

SALUTATION OG BØN

Præst: Herren være med jer!
Menighed: Og med din ånd
Præst: Lad os alle bede

Almægtige, evige Gud!
Vi beder dig, at du vil se i nåde til vor skrøbelighed
og udrække din vældige hånd til at skærme os imod alt ondt.
Forlad os alle vore synder, og styrk os i troen på,
at dit ord er mægtigt til at gøre alt, hvad dig behager
og til at give os arv iblandt alle de hellige i Himmeriget
ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed.

Menighed: Amen 

EPISTELLÆSNING

Epistlen skriver apostlen Johannes i sit første brev:

Og nu, kære børn, bliv i ham for at vi kan have
frimodighed, når han åbenbares, og ikke skal stå med
skam over for ham ved hans genkomst. Når I ved, at
han er retfærdig, forstår I, at enhver, som gør
retfærdigheden, er født af ham.
Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes
Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os,
fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds
børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal
blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive
ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver,
som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han
er ren.

DEN NIKÆNSKE TROSBEKENDELSE

Vi tror på én Gud, den almægtige Fader,
himmelens og jordens,
alt det synliges og usynliges skaber.

Og på én Herre,
Jesus Kristus, Guds enbårne Søn,
som er født af Faderen før alle tider,
Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,
født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen,
ved hvem alt er skabt,
som for os mennesker og for vor frelse
steg ned fra himlene
og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria
og blev menneske,
som også blev korsfæstet for os
under Pontius Pilatus,
blev pint og begravet
og opstod på tredje dagen ifølge skrift erne
og opfor til himmels,
sidder ved Faderens højre hånd
og skal komme igen i herlighed
for at dømme levende og døde,
og der skal ikke være ende på hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør,
som udgår fra Faderen og fra Sønnen,
som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen,
som har talt ved profeterne.

Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke.

Jeg (vi) bekender én dåb til syndernes forladelse
og forventer de dødes opstandelse
og den kommende verdens liv.

MENIGHEDEN SYNGER
Mel.: Visemelodi omkring, 1670

Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad.
Jorderigs guld
er prægtig muld,
himlen er ene af salighed fuld.

Kroner og scepter i demantspil lege,
leg er dog ikke den kongelig dragt.
Tusinde byrder i kronerne veje,
tusindfold omhu i scepterets magt.
Kongernes bo
er skøn uro,
himlen alene gør salig og fro.

Alle ting har sin foranderlig lykke,
alle kan finde sin sorrig i barm.
Tit er et bryst under dyrebart smykke
opfyldt af sorrig og hemmelig harm.
Alle har sit,
stort eller lidt,
himlen alene for sorgen er kvit.

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.
Alle ting må
enden opnå,
himlens salighed ene skal stå.

Dejligste roser har stindeste torne,
skønneste blomster sin tærende gift,
under en rosenkind hjertet kan forne,
for dog at skæbnen så sælsom er skift!
I våde-vand
flyder vort land,
himlen har ene lyksaligheds stand.

Angest skal avle en varende glæde,
kvide skal vinde sin tot ud af ten.
Armod skal prydes i rigeste klæde,
svaghed skal rejses på sundeste ben.
Avind skal stå
fængslet i vrå,
himlen kan ene alt dette formå.

Lad da min lod og min lykke kun falde,
hvordan min Gud og min Herre han vil,
lad ikkun avind udøse sin galde,
lad kun og verden fulddrive sit spil!
Sorrig skal dø,
lystigheds frø
blomstre på Himle-lyksaligheds ø!

Det færøske vokalensemble i København, MPIRI, synger under ledelse af Gorm Larsen; ”Herre Gud, dit dyre navn og ære” på den traditionelle færøske melodi.

EVANGELIELÆSNING

Præst: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes
Menighed: Gud være lovet for sit glædelige budskab

Jesus kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i
nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef.
Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus
sig så ved kilden; det var ved den sjette time.
En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus
sagde til hende: »Giv mig noget at drikke.« Hans
disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad.

Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan
du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om
noget at drikke?« – jøder vil nemlig ikke have med
samaritanere at gøre.

Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og
vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at
drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have
givet dig levende vand.«

Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og
brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er
vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os
brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og
hans kvæg?« 

Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette
vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det
vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det
vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som
vælder med vand til evigt liv.«

Kvinden sagde til ham: »Herre, giv mig det vand, så
jeg ikke skal tørste, og gå herud og hent vand.«

Han sagde til hende: »Gå hen og kald på din mand, og
kom herud!«

Kvinden svarede: »Jeg har ingen mand.«

Jesus sagde til hende: »Du har ret, når du siger: Jeg har
ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har
nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.«

Kvinden sagde til ham: »Herre, jeg ser, at du er en
profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men
I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i
Jerusalem.«
Jesus sagde til hende: »Tro mig kvinde, der kommer
en time, da det hverken er på dette bjerg eller i
Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke
kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer
fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu,
da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og
sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil
have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal
tilbede i ånd og sandhed.«

Kvinden sagde til ham: »Jeg ved, at Messias skal
komme« – det vil sige Kristus; »når han kommer, vil
han fortælle os alt.«

Jesus sagde til hende: »Det er mig, den der taler til dig.«

PRÆDIKEN
Biskop Peter Skov-Jakobsen

Den apostolske velsignelse

UROPFØRELSE
Bent Sørensen: Alle mine kilder
Komponeret til Københavns Drengekor over tekst af
N.F.S. Grundtvig for antifonale kor og sopransolist i
anledning af Hendes Majestæt Dronningens
Regeringsjubilæum.

Sopransolist: Inger Dam Jensen 

MENIGHEDEN SYNGER
Mel.: Henrik Rung, 1847

Med den Enbårnes herlighed
blev Ordet kød til visse,
endskønt Guds Søn kom ej herned
med kronen på sin isse,
men fødtes som en træl i vrå
og døde under skyer grå
på kors som en misdæder.

Hans herlighed i klare tegn
udstrålede med styrke,
så under hver en himmel-egn
de er som lys i mørke,
som himmel-lys, der råber ud:
Hvo ham har set, har set sin Gud,
han ét er med sin Fader.

Det første tegn på glædens fest,
som gik for brat til ende,
han gjorde som en bryllupsgæst
ved vand til vin at vende,
og klart er det, at ene han,
som skabte både vin og vand,
kan deres art forandre. 

Han sagde: Ti! til storm og hav,
far ud! til ånder kåde,
og bølger sank, og storme tav,
og djævle bad om nåde,
de så i ham den guders Gud,
som storme har til sendebud
og skel for havet satte.

Det sidste tegn i støvets dragt
omstråled Guddoms-Ordet,
da »kom herud!« han knap fik sagt
til vennen død og jordet,
før Lazarus, som stank i går,
i dag stod op som blomst i vår
og smiled over døden.

Dér ser man grant den mund og hånd
med kraften uden mage,
som jordens støv gav liv og ånd
i gamle skaberdage
og skal engang, trods grav og død,
os kalde frem af jordens skød
op til vor Herres glæde.

Derfor vi sejle tør hver sø,
hvor farlig den så bryder,
derfor vi leve tør og dø
på ordet, som det lyder,
i Jesu navn, på Jesu ord,
som ej med himmel og med jord
forgår, men kun forklares. 

Det grønlandske kor i København, AAVAAT, synger
under ledelse af Mads Lumholt: Guuti Ataataq ”Gud Fader”.

BØNNER OG SVAR
Præst:   Lad os bede!
Kor:       Herre, forbarm dig over os!
              Kriste, forbarm dig over os!
              Herre, forbarm dig over os!
Præst:   Herre, vær os miskundelig!
Kor:       Forlen os Gud, din frelse!
Præst:   Gud, bevar vor Dronning!
Kor:       Miskundelig bønhør os, thi vort råb er til dig!
Præst:   Iklæd dine tjenere retfærdighed!
Kor:       Skænk alle de udvalgte glæde!
Præst:   O Herre, frels dit folk!
Kor:       Velsign, Gud, din arvelod!
Præst:   Giv fred i vore dage, Herre!
Kor:       Thi ingen ved vi, som strider for os, foruden
              dig, vor Gud!
Præst:   O Gud, skab rene hjerter i os!
Kor:       Og tag ikke Helligånden fra os!
Præst:   Priser Herren!
Kor:       Vor Guds navn ske ære!
Præst:   Lad os alle bede!

Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit
navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen
således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore
skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det
onde. Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Kor: Amen

VELSIGNELSEN
Præst:   Herren være med jer!
Kor:       Og med din ånd!
Præst:   Herren velsigne dig og bevare dig!
              Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig
              nådig!
              Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Kor:       Amen 

MENIGHEDEN SYNGER
Mel.: Friedrich F. Flemming, 1811

Mægtigste Kriste, menighedens Herre,
den du har tegnet med dit kors til ære,
kom dog at hjælpe os af fjendens snare,
dit folk bevare!

Før du selv striden for de børn så svage,
tving du vor fjende, driv hans magt tilbage,
hvad sig mod dig og dine vil ophøje,
selv du nedbøje!

Fred udi kirken vi af dig begære,
fred udi landet du os og beskære,
fred udi hjertet du for alting give!
Hos os du blive!

UDGANGSBØN

POSTLUDIUM
Mens Regentparret forlader kirken, spilles en fanfare af
Michel Richard de Lalande.
Derefter Niels W. Gade: Tonestykke i F-dur for orgel

Prædiken
Læs biskoppens prædiken

Gæsteliste ved festgudstjenesten
Gæstelisten

Regentparret er vært ved Gallataffel på Christiansborg Slot for det officielle Danmark, udenlandske gæster og familien kl. 20.00.

Program
Kl. 19.00-19.45
Gæsterne ankommer

Kl. 19.45-
De kongelige gæster samt statsoverhoveder ankommer

Kl. 20.00
Regentparret ankommer

Kl. 20.10
Præsentation af gæster i Fløjlsgemakket

Kl. 20.25
Den kongelige familie føres i procession ind i Riddersalen, hvorefter middagen begynder.
Under middagen vil der være taler samt underholdning ved Det Kongelige Kantori.

Kl. 22.45
Middagen afsluttes.
Der serveres kaffe m.m. i de tilstødende gemakker.

Fløjlsgemakket og Riddersal, Christiansborg Slot
Fløjlsgemakket har navn efter rummets væg-tapet i rødt fløjl eller velour med et mønster, der forestiller de tre løver fra det danske rigsvåben og kongevåben. Rummet er i øvrigt rigt dekoreret med marmorportaler omkring dørene, forgyldte dørfyldninger og et prægtigt kassetteloft, hvis inddeling afspejles i gulvets mønster. Forklaringen på den kostbare indretning er, at rummet fra 1924 anvendtes som trongemak, indtil den nuværende tronsal stod færdig i 1933.

Riddersalen er det største af de Kongelige Repræsentationslokaler 40 meter langt og 10 meter højt med et omløbende galleri. I loftet sidder Kræsten Iversens tre store malerier, der symboliserer den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, som alle er forenet på slottet. Salen var oprindeligt udsmykket med Christian 5.´s gobeliner fra Rosenborg Slot, men disse er nu udskiftet med billedhuggeren Bjørn Nørgaards 17 gobeliner med motiver fra 1000 års Danmarkshistorie. Disse gobeliner var erhvervslivets gave til Dronning Margrethes 50-års fødselsdag i 1990 og blev monteret i salen i forbindelse med Dronningens 60-års fødselsdag den 16. april 2000.

Blomsterudsmykningen i Riddersalen
Blomsterudsmykningen ved gallataflet i Riddersalen på Christiansborg Slot den 15. januar er inspireret af årstidens farver og består af roser i røde og lilla nuancer.

Bordene er pyntet med blomsterdekorationer af røde og lilla roser og juleroser. Blomsterdekorationerne er sat i opsatser fra Kong Frederik 6. dessertstel, der blandt andet anvendes ved nytårstaffel den 1. januar.

Blomsterudsmykningen er blevet til i samarbejde mellem H.M. Dronningen og blomsterdekoratøren ved Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Taler

H.K.H. Prinsgemalens tale

Statsministerens tale

H.M. Dronningens tale

Gæsteliste & menu og musik

Gæstelisten

Menu og musik

Presseprogram

Gratulationer og gaver

Gratulationslister vil være fremlagt i porten i Det Gule Palæ, Amaliegade 18, den 14. og 15. januar i tidsrummet 10.00-14.00.

Eventuelle hilsner og gaver kan afleveres i porten i Det Gule Palæ den 14. og 15. januar i tidsrummet 10.00-14.00 samt alle hverdage mellem 9.00 - 16.00.

Jubilæumslogo og banner

I forbindelse med markeringen af Hendes Majestæt Dronningens 40-års Regeringsjubilæum udgives et officielt jubilæumslogo og banner, der kan downloades i forskellige størrelser fra denne side.

Logo og banner er til brug for medier, Københavns Kommune og andre, der ønsker at deltage i markeringen af jubilæet.

Materialet må kun benyttes i forbindelse med fejringen af Regeringsjubilæet og må ikke anvendes i kommercielt øjemed. Det er ligeledes ikke tilladt at beskære eller på anden måde ændre i materialet.

Jubilæumslogoet er udviklet af grafiker Poul Bjørn i samarbejde med Wonderful Copenhagen.

Logo

Logo A6 (postkortstørrelse) jpg-format
Logo A6 (postkortstørrelse) pdf-fomat

Logo A4 jpg-fomat
Logo A4 pdf-fomat

Logo A3 jpg-fomat
Logo A3 pdf-fomat

Logo 50x70 jpg-fomat
Logo 50x70 pdf-fomat

Banner med foto

Banner A6 (postkortstørrelse) jpg-format
Banner A6 (postkortstørrelse) pdf-fomat

Banner A4 jpg-fomat
Banner A4 pdf-fomat

Banner A3 jpg-format
Banner A3 pdf-fomat

Banner 50x70 jpg-format
Banner 50x70 pdf-fomat

Eventuelle spørgsmål angående download af grafik og tryk sendes til grafiker Poul Bjørn: pb@entegrate.dk