Tre nye frimærker med dekorationer

I anledning af H.M. Dronningens 75-års fødselsdag udgiver Post Danmark i dag tre nye frimærker, der optræder som tre små kunstværker prydet af kongelige dekorationer.
De tre frimærker udkommer alle i værdien 7 kr. og har motiver af de to kongelige ridderordener, Elefantordenen og Dannebrogordenen, samt af Fortjenstmedaljen, som er den ældste, eksisterende belønningsmedalje i Danmark.
Det er Dronningen, der som ordensherre ejer og uddeler ordener. Modsat Fortjenstmedaljen, som er personlig ejendom, skal Elefantordenen og Dannebrogordenen tilbageleveres til De Kongelige Ridderordeners Kapitel ved modtagers død.
Den fornemste orden er Elefantordenen. Fra 1580 og frem til i dag har 890 personer modtaget denne orden. Dronningen har selv uddelt 68 Elefantordener.
Yderligere oplysningerLæs mere om H.M. Dronningen.
Læs mere om Elefantordenen.
Læs mere om Dannebrogordenen.
Læs mere om medaljer.