Rosenborg Slot

Gennem 1700-årene opsamledes betydelige kunstskatte på Rosenborg Slot, blandt andet ved tilgange fra flere af de kongelige dødsboer og efter Christiansborg Slots brand i 1794.

Rosenborg Slot blev opført i 1606-1634 som Christian 4.s lysthus “på landet” lige uden for Københavns vold. Christian 4. holdt meget af stedet og opholdt sig ofte på slottet, når han residerede i København, og det var her han døde i 1648. Efter hans død overgik slottet til hans søn Frederik 3. og hustruen Sophie Amalie, der foretog flere moderniseringer. Den sidste konge, der anvendte stedet til beboelse, var Frederik 4. Rosenborg Slot blev opgivet som residens omkring 1720 til fordel for Frederiksberg Slot.

Gennem 1700-årene samledes betydelige kunstskatte på Rosenborg, blandt andet ved tilgange fra flere af de kongelige dødsboer og efter Christiansborg Slots brand i 1794. Snart efter opstod idéen om et museum, og dette blev realiseret i 1833, som er De Danske Kongers Kronologiske Samlings officielle stiftelsesår.

Slottet åbnede for publikum i 1838, og man kunne her få en vandring gennem kongeslægtens historie fra Christian 4.s tid til egen samtid, og der var ved åbningen etableret et værelse med Frederik 6.s ting, selvom kongen først døde året efter. Den kronologiske gennemgang samt de møblerede interiører, som endnu i dag er Rosenborg Slots særpræg, introduceredes for første gang i europæisk museumshistorie.

Samlingen fortsatte med at vokse, og i 1960'erne blev der taget initiativ til at oprette en afdeling på Amalienborg for den nyere del af kongeslægten. Dette realiseredes i 1977 og siden i 1994 med lokaler i Christian VIII's Palæ. Grænsen mellem de to afdelinger er sat ved 1863, således at Rosenborg Slot udstiller de oldenborgske konger, og Amalienborg de glücksborgske.

I april 2012 sluttede en større restaurering af Marmorgemakket på slottet. Gemakket er enestående i den forstand, at der ikke findes andre lige så velbevarede rum med den særlige kunstmarmorering.

Marmorgemakket. Foto: Polfoto ©
Riddersalen. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix ©

Genstande på Rosenborg Slot med særlig tilknytning til Kongehuset
Christian 5.s krone fra 1670 har været brugt ved alle de enevældige kongers salvinger (kroninger), og den sidste salving var i 1840. Kronen anvendes stadig ved det kongelige castrum doloris, som sidste gang var i 1972.

Kronjuvelerne går tilbage til Christian 6.s Dronning Sophie Magdalenes testamente fra 1746. Heri bestemte hun, at hendes smykker ikke skulle overgå til en bestemt person, men altid være til rådighed for den til enhver tid siddende dronning. Kronjuvelerne er blevet forøget flere gange og stammer i deres nuværende form fra 1840. Kronjuvelerne består primært af fire store smykkesæt; to med brillanter, ét med smaragder og brillanter, samt ét med rubiner, perler og brillanter. Kronjuvelerne står også i dag til rådighed for H.M. Dronningen, som anvender dem en eller flere gange om året, almindeligvis til nytårstaffel og -kur samt i forbindelse med statsbesøg og andre begivenheder i Kongehuset.

Det kongelige dåbsfad er af purt guld, og siden 1671 er alle de kongelige børn døbt i dette fad. Oprindeligt blev barnets navn og dåbsdato skrevet på bagsiden af fadet, men i slutningen af 1700-tallet var der ikke plads til flere navne. Til fadet hører en vandkande og to lysestager, alle af purt guld. Ved dåben anbringes fadet i en døbefont af forgyldt sølv. Font og fad har i skrivende stund været anvendt sidste gang i maj 2012 ved H.H. Prinsesse Athenas dåb i Møgeltønder Kirke.

Slottet gemmer også på sølvæsker med noget så usædvanligt som resterne af Frederik 3.s egen fosterhinde – kaldet "sejrsskjorte" – samt navlesnore, der har tilhørt kongens otte børn.

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.