Kongehusets digitale julekalender 2021 - Nissefars julerejse gennem Kongerækken.

Kongehusets digitale julekalender 2021 handler om en oplevelsesrejse gennem den danske kongerække, hvor Nissefamilien i følgeskab af en juleengel støder på spor, som danske konger og dronninger gennem mere end 1000 år har efterladt sig. Juleeventyret bringer dermed fortællinger om nogle af de mange majestæter, som har siddet på den danske trone forud for H.M. Dronningen, og således markerer julekalenderens tema samtidig, at Dronningen i januar 2022 har 50-års Regeringsjubilæum.

Hver morgen åbnes en låge på Kongehusets officielle sider på Instagram og Facebook samt her på julekalendersiden.