Amalienborg er H.M. Dronningens residens i vintermånederne. Slotsanlægget består af fire palæer, der omkranser en ottekantet plads. Midt på pladsen ses Salys rytterstatue af Frederik 5., som var grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.
Palæerne blev opført på foranledning af Frederik 5. i anledning af 300-års-jubilæet for Christian 1.s kroning - begyndelsen på den Oldenborgske kongerække. Byggegrunden til de fire palæer blev givet til fire fremtrædende adelsmænd; A.G. Moltke, Christian Frederik Levetzau, Joachim Brockdorff samt Severin Løvenskiold, der forpligtede sig til at bygge identiske palæer, tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved.
Amalienborg blev kongelig residens efter Christiansborg Slot brændte natten mellem den 26. og 27. februar 1794. Kongen erhvervede i løbet af få dage Moltkes og Schacks palæer. Palærne benyttes stadig den dag i dag af den kongelige familie.
Det er på Amalienborg at H.M. Dronningen og den kongelige familie viser sig på balkonerne i forbindelse med Dronningens fødselsdag den 16. april eller andre store begivenheder i Kongehuset, herunder Kronprinsparrets bryllup i 2004.
Hoffets Administration er placeret i Det Gule Palæ i Amaliegade, der støder op til Amalienborg Slotsplads.
Bygningen blev opført i årene 1764-67 af købmanden Henning Frederik Bargum og er tegnet af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin. Den anses for at være den tidligste nyklassicistiske bygning i København, idet dens ydre er et brud med det ellers ensartede rokokopræg, der var tilstræbt i Frederiksstaden (som er betegnelsen for bydelen omkring Amalienborg).
Christian VIII's Palæ, eller Levetzaus Palæ, blev bygget for geheimekonferensråd Christian Frederik Levetzau i 1750-60. Arveprins Frederik købte palæet i 1794 og lod maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard stå for en modernisering i den nye empirestil. Da Arveprinsen døde i 1805, overtog hans søn, Prins Christian Frederik, både palæ og arkitekt. Abildgaard døde imidlertid i 1809, og nyindretningen gik i stå. I 1839 blev Christian 8. konge, og palæet kaldtes herefter Christian VIII`s Palæ.
Kongen døde i 1848, hvorefter enkedronningen Caroline Amalie døde i 1881. Fra 1885 benyttede Udenrigsministeriet en del af palæet, men måtte vige pladsen i 1898, hvor det blev indrettet til residens for Kronprins Christian (10) og Prinsesse Alexandrine.
Efter Christian 10.s død i 1947 og Dronning Alexandrines i 1952 blev palæet stillet til rådighed for Arveprins Knud.
I 1980’erne indledte Boligministeriets Ejendomsdirektorat (i dag Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme) en tiltrængt hovedrestaurering af palæet, hvor der blandt andet blev indrettet bolig og repræsentationslokaler for Kronprins Frederik og Prins Joachim og magasin for Dronningens Håndbibliotek samt museum for den Glücksborgske kongeslægt kaldet Amalienborgmuseet.
For flere informationer se De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborg.
Efter Kronprinsparrets overtagelse af Frederik VIII’s Palæ i 2010 er det i dag Prins Joachim og Prinsesse Marie samt Prinsesse Benedikte, der anvender Christian VIII’s Palæ når de opholder sig i København.
Bag ved Christans VIII's Palæ ligger Kongehusets håndværkerhus, hvor Kongehusets malere, snedkere og vaskeriassistenter er samlet.
Frederik VIII´s Palæ, eller Brockdorffs Palæ, blev bygget i 1750-60 for baron Joachim Brockdorff. Brockdorff døde i 1763, hvorefter overhofmarskal A.G. Moltke erhvervede palæet. To år senere solgte han palæet til Frederik 5. Fra 1767 tjente palæet som Landkadetakademi (officerskole).
Kadetterne måtte rømme palæet, da Frederik 6. ønskede sin datter Prinsesse Vilhelmine og tronfølgeren Prins Frederik (7.) bosat her efter deres bryllup. Fra ægteskabets opløsning i 1837 til Kronprins Frederik (8.) flyttede ind i 1869, husede palæet på skift medlemmer af den kongelige familie. Kronprinsen (Frederik 8.) blev konge i 1906, heraf navnet på palæet.
I 1934 blev palæet istandsat til brug for det daværende tronfølgerpar, Kronprins Frederik (9.) og Kronprinsesse Ingrid. Efter Kong Frederiks (9.) død i 1972 boede Dronning Ingrid i palæet indtil sin død i november 2000.
Kronprinsparret overtog palæet af staten i 2010 efter en gennemgribende indvendig og udvendig restaurering, der tog sin begyndelse i 2004. Palæet fungerer i dag som Kronprinsparrets private bolig med administrative og repræsentative funktioner.
Opførelsen af Christian IX's Palæ, eller Schacks Palæ, blev påbegyndt i 1750. I 1754 måtte bygherren, geheimekonferensråd Severin Løvenskiold, imidlertid give op overfor de økonomiske forpligtelser. Grevinde Anne Sophie Schack overtog palæet og videregav det til sin stedsønnesøn, Hans Schack.
Hans Schack blev i 1757 svigersøn til overhofmarskal A.G. Moltke, hvilket ikke kom kvaliteten af byggeriet til skade, idet svigerfaderen udlånte sine bedste kunsthåndværkere til interiørernes færdiggørelse.
Efter slotsbranden på Christiansborg Slot blev Schacks Palæ købt til Kronprins Frederik (6). Palæet blev forbundet med Moltkes Palæ med "Kolonnaden" - en løngang i 1. sals højde, båret af otte ioniske søjler, der tillod passage af trafikken i Amaliegade.
Kronprinsen, der siden 1784 havde regeret for sin syge far, blev konge (Frederik 6.) i 1808. Efter Kongens død i 1839 og Dronning Maries i 1852 blev palæet benyttet af blandt andet Højesteret og Udenrigsministeriet.
I 1863 blev palæet stillet til rådighed for Christian 9., efter hvem palæet er opkaldt. Christian 9., kaldet "Europas svigerfar", boede her til sin død i 1906, hvorefter hjemmet stod urørt indtil en registrering af effekterne havde fundet sted i 1948.
I 1967 gennemgik palæet en istandsættelse i forbindelse med, at tronfølgeren Prinsesse Margrethe og Prins Henrik overtog palæet. Dronningen benytter i dag fortsat palæet som residenspalæ i vintermånederne.
Se også
