Amalienborg

Amalienborg er den kongelige families residens i København og består af fire identiske palæer.

Amalienborg er H.M. Dronningens residens i vintermånederne. Slotsanlægget består af fire palæer, der omkranser en ottekantet plads. Midt på pladsen ses Salys rytterstatue af Frederik 5., som var grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.

Palæerne blev opført på foranledning af Frederik 5. i anledning af 300-års-jubilæet for Christian 1.s kroning - begyndelsen på den Oldenborgske kongerække. Byggegrunden til de fire palæer blev givet til fire fremtrædende adelsmænd: A.G. Moltke, Christian Frederik Levetzau, Joachim Brockdorff samt Severin Løvenskiold, der forpligtede sig til at bygge identiske palæer, tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved.

Amalienborg blev kongelig residens, efter at Christiansborg Slot brændte natten mellem den 26. og 27. februar 1794. Kongen erhvervede i løbet af få dage Moltkes og Schacks palæer. Palæerne benyttes stadig den dag i dag af den kongelige familie. 

Dronningen og Kronprinsfamilien på balkonen i forbindelse med H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag. Foto: Sofie Mathiassen, Ritzau Scanpix ©
Amalienborg Slotsplads. Foto: Polfoto ©

Det er på Amalienborg, at Dronningen og den kongelige familie viser sig på balkonerne i forbindelse med Dronningens fødselsdag den 16. april og ved andre store begivenheder i Kongehuset, herunder Kronprinsparrets bryllup i 2004 og H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag i 2018.

Christian VII's Palæ

Christian VII's Palæ, eller Moltkes Palæ, blev opført i årene 1750-1754 for overhofmarskal A.G. Moltke. Da den kongelige familie blev hjemløs efter, at Christiansborg Slot brændte i 1794, købte Christian 7. palæet.

Efter Christian 7.s død i 1808 anvendte Frederik 6. palæet til sin hofstab. Udenrigsministeriet benyttede dele af palæet i 1852-1885. Fra 1885 blev palæet udelukkende benyttet som gæste- og repræsentationspalæ. Palæet husede dog i kortere perioder Kronprins Frederik (9) og Kronprinsesse Ingrid samt Dronningen og Prins Henrik under istandsættelsen af deres respektive palæer.

I 1971-1975 var der i palæet desuden indrettet en lille børnehave og siden et klasseværelse for Kronprinsen og H.K.H. Prins Joachim.

Boligministeriets Ejendomsdiktorat (i dag Slots- og Kulturstyrelsen) påbegyndte i 1982 en udvendig restaurering af palæet. I 1993-1996 foretog styrelsen, med støtte fra en række private sponsorer, en indvendig hovedrestaurering.

Christian VII's Palæ er åbent for offentlige omvisninger.

Læs mere om omvisninger i Christian VII's Palæ.

Christian VII's Palæ. Foto: Roberto Fortuna ©
Riddersalen i Christian VII's Palæ. Foto: Roberto Fortuna ©

Et nytårstaffel bliver til

Hvert år den 1. januar indbyder Dronningen til nytårstaffel og -kur i Christian VII's Palæ, Amalienborg.

Christian VIII's Palæ

Christian VIII's Palæ, eller Levetzaus Palæ, blev bygget for geheimekonferensråd Christian Frederik Levetzau i 1750-1760. Arveprins Frederik købte palæet i 1794 og lod maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard stå for en modernisering i nyklassicistisk stil. Da Arveprinsen døde i 1805, overtog hans søn, Prins Christian, både palæ og arkitekt. Abildgaard døde imidlertid i 1809, og nyindretningen gik i stå. I 1839 blev Christian 8. konge, og palæet kaldtes herefter Christian VIII's Palæ.

Kongen døde i 1848, hvorefter Enkedronning Caroline Amalie beboede palæet indtil hendes død i 1881. Fra 1885 benyttede Udenrigsministeriet en del af palæet, men måtte vige pladsen i 1898, hvor det blev indrettet til residens for Kronprins Christian (10.) og Prinsesse Alexandrine. 

Efter Christian 10.s død i 1947 og Dronning Alexandrines i 1952 blev palæet stillet til rådighed for Arveprins Knud.

I 1980'erne indledte Boligministeriets Ejendomsdirektorat (i dag Slots- og Kulturstyrelsen) en tiltrængt hovedrestaurering af palæet, hvor der blandt andet blev indrettet bolig og repræsentationslokaler for Kronprinsen og Prins Joachim og magasin for H.M. Dronningens Håndbibliotek samt museum for den Glücksborgske kongeslægt kaldet Amalienborgmuseet.

For flere informationer se De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborg.

Efter Kronprinsparrets overtagelse af Frederik VIII’s Palæ i 2010 er det i dag Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie samt H.K.H. Prinsesse Benedikte, der anvender Christian VIII's Palæ, når de opholder sig i København. 

Bag ved Christians VIII's Palæ ligger Kongehusets håndværkerhus, hvor Kongehusets malere, snedkere og vaskeriassistenter er samlet. 

Kongehusets værkstedshus

Bag Christian VIII's Palæ på Amalienborg er Kongehusets malere, snedkere og vaskeriassistenter samlet i Kongehusets værkstedshus.

Christian VIII's Palæ. Foto: Kongehuset ©
Gallasalen i Christian VIII's Palæ. Foto: Kongernes Samling ©

Frederik VIII's Palæ

Frederik VIII's Palæ, eller Brockdorffs Palæ, blev bygget i 1750-1760 for baron Joachim Brockdorff. Brockdorff døde i 1763, hvorefter overhofmarskal A.G. Moltke erhvervede palæet. To år senere solgte han palæet til Frederik 5. Fra 1767 tjente palæet som Landkadetakademi (officersskole).

Kadetterne måtte rømme palæet, da Frederik 6. ønskede sin datter Prinsesse Vilhelmine og tronfølgeren Prins Frederik (7.) bosat her efter deres bryllup. Fra ægteskabets opløsning i 1837 til Kronprins Frederik (8.) flyttede ind i 1869, husede palæet på skift medlemmer af den kongelige familie. Kronprins Frederik (8.) blev konge i 1906, heraf navnet på palæet.

I 1934 blev palæet istandsat til brug for det daværende tronfølgerpar, Kronprins Frederik (9.) og Kronprinsesse Ingrid. Efter Frederik 9.s død i 1972 boede Dronning Ingrid i palæet indtil sin død i november 2000.

Kronprinsparret overtog palæet af staten i 2010 efter en gennemgribende indvendig og udvendig restaurering, der tog sin begyndelse i 2004. Palæet fungerer i dag som Kronprinsparrets private bolig med administrative og repræsentative funktioner.

Istandsættelsen af Frederik VIII's Palæ

I december 2010 flyttede Kronprinsparret og D.K.H. Prins Christian og Prinsesse Isabella ind i deres nye bolig, Frederik VIII's Palæ på Amalienborg. Før indflytningen havde palæet, hvor Frederik 9. og Dronning Ingrid tidligere havde deres hjem, gennemgået en omfattende, men nødvendig istandsættelse og modernisering, udført af Slots- og Kulturstyrelsen. Læs mere om istandsættelsen af Frederik VIII's Palæ.

I forbindelse med istandsættelsen udsmykkede ti danske kunstnere en række af palæets officielle lokaler. Læs mere om kunst i Frederik VIII's Palæ.

Frederik VIII's Palæ. Foto: POLFOTO ©
Kunst i Frederik VIII's Palæ. Foto: POLFOTO ©

Christian IX's Palæ

Opførelsen af Christian IX's Palæ, eller Schacks Palæ, blev påbegyndt i 1750. I 1754 måtte bygherren, geheimekonferensråd Severin Løvenskiold, imidlertid give op over for de økonomiske forpligtelser. Grevinde Anne Sophie Schack overtog palæet og videregav det til sin stedsønnesøn, Hans Schack.

Hans Schack blev i 1757 svigersøn til overhofmarskal A.G. Moltke, hvilket ikke kom kvaliteten af byggeriet til skade, idet svigerfaderen udlånte sine bedste kunsthåndværkere til interiørernes færdiggørelse.

Efter slotsbranden på Christiansborg Slot blev Schacks Palæ købt til Kronprins Frederik (6). Palæet blev forbundet med Moltkes Palæ med "Kolonnaden" - en løngang i 1. sals højde, båret af otte ioniske søjler, der tillod passage af trafikken i Amaliegade.

Kronprins Frederik (6.), der siden 1784 havde regeret for sin syge far, blev konge i 1808. Efter Frederik 6.s død i 1839 og Dronning Maries i 1852 blev palæet benyttet af blandt andet Højesteret og Udenrigsministeriet.

I 1863 blev palæet stillet til rådighed for Christian 9., efter hvem palæet er opkaldt. Christian 9., kaldet "Europas svigerfar", boede her til sin død i 1906, hvorefter hjemmet stod urørt indtil en registrering af effekterne havde fundet sted i 1948.

I 1967 gennemgik palæet en istandsættelse i forbindelse med, at tronfølgeren Prinsesse Margrethe og Prins Henrik overtog palæet. Dronningen benytter i dag fortsat palæet som residenspalæ i vintermånederne.

Nytårstaler

Der er tradition for, at Dronningens nytårstale til den danske befolkning på årets sidste dag, den 31. december, afholdes fra Christian IX's Palæ. 

Christian IX's Palæ. Foto: Polfoto ©
Dronningens nytårstale på Amalienborg, 2020. Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.